Ud fra det man lige i starten hører om Daimoner, og om det der lige står på forsiden, tror man måske, at daimoner blot er som tamme dyr, der kan skifte skikkelse, men sådan er de slet ikke. De har meget mere personlighed end almindelige dyr. De kan endda også tale. Hvis man har en daimon, er det lidt ligesom at sige at man aldrig nogensinde vil være alene. Daimoner er også kloge ligesom mennesker. Det er ikke altid at daimoner har samme personlighed som deres menneske, og i vise tilfælde, har man tit set, mennesker, på en måde skændes med sin daimon, men et menneske og hendes/hans daimon vil aldrig nogensinde kunne blive uvenner og aldrig tale sammen igen.

Daimoner har meget stærk psygisk bånd til deres mennesker, men også fysisk. Slår man en andens daimon, vil mennesket også kunne mærke det, og det vil gøre ond på ham/hende. Slår man sin egen, vil det dog ikke gøre ondt. Dør et menneske, vil hans/hendes daimon forvandles til støv, og partiklerne vil smelte sammen med verden. Dør ens daimon, vil mennesket også dø.

Det ville jo være smart at kunne bruge sin daimon som spion, de villee jo kunne bevæge sig både hurtigere og bedre, og især hvis det var et barns daimon, for de kan jo skifte skikkelse, men nej den går nu ikke. Man kan ikke gå længere væk fra sin daimon end 30 meter. Forsøger man aligevel, vil det begynde at gøre frygtligt ondt på både menneske og daimon. Derfor er det ikke smart at have en fisk eller hval som daimon, da man ville være tvunget til at leve på havet. Hekses daimoner kan dog bevæge sig meget langt væk (læs mere under: heksedaimoner)